En ny start

Jeg valgte at rykke til Bornholm for to år siden, fordi jeg simpelthen havde fået nok af København og hendes stress og jag. Nu sidder jeg i det på ny.

For to år siden besluttede jeg mig for at finde mig selv på ny og hvor bedre at gøre det end langt ude på landet. Rønne på Bornholm (nogen vil påstå at det ikke er på landet- jeg mener noget andet), var mit hjem i næsten to år. Og forskellen på København og Rønne var så tydeligt at jeg kunne mærke stressen og luftforandringerne når jeg steg af bussen i København.

Lost in the woods...

På Bornholm var en tur ned og handle eller en gåtur i skoven mere end rigeligt action for en dag.

Hvis jeg åbner min hoveddør, her på prinsessegade i indre by, går jeg lige ud i kinesiske turister, cykelister, duften af shawarma og mennesker som lige skal et smut ind på staden efter dagens ryger, samt kampklædte betjente der lure på pæne piger fra deres salatfade. Det er al sammen noget jeg længe har forbundet med "hjem". Men jeg havde fået nok af København og hendes ensomme veje, ja jeg følte mig ensom. Single og alene. Alle jeg kendte, gik i ring. De lavede det samme som de altid havde gjort og min hverdag kunne forudses langt ud i fremtiden- og det trak mig ned. Tænk at vide hvordan næste uges dage ville forløbe sig, samme cafetur med samme veninde, faste weekend mønstre, samme bytur, samme mennesker. Og det var ikke fordi det ikke var sjovt, det var bare ikke nok for mig.

Jeg føler mig så heldig, at jeg fik lov til at bo så fredfyldt et sted og er dybt taknemmelig for alt jeg har oplevet på øen i søen!

Og nu til oplægeds kerne... Jeg drog tilbage til København sammen med (troede jeg) mit livs kærlighed og glædede mig til at vise ham byens bedste sider. Det nåede desværre aldrig dertil og jeg står nu på bar bund igen. Som jeg gjorde for to år siden. Single og alene. Men det passer jo ikke, jeg er ikke alene. Jeg har min familie og der er stadig nogle venner som har holdt ved i de år jeg har været væk. Men følelsen lige nu er, at jeg er alene. At få ring på og gå fra hinanden på samme måned, er forhåbentlig ikke normalt. Jeg har efterhånden fået renset godt ud i bihulerne og tårekanalerne. Det var hårdt at flytte fra min lille hyggelige oase på øen i søen og min drømme mand viste sig at være fup. Desværre er brud aldrig nemme og det er som om at hele verdenen ved hvad du skal til at gå igennem... Alle radiokanaler spiller konsekvent kun triste kærligheds sange og alle film i tv, handler om LOVE.

Det store spørgsmål er nu, hvordan er man single?

Hvordan klarede jeg det før i tiden?, det er som om jeg glemmer det hver gang jeg står overfor det på ny. Tinder er jeg slet ikke klar til, fandt jeg hurtigt ud af! Jeg oprettede mig og kunne holde det ud i fem dage.

Hej søde, du har smukke øjne, hvor kommer du fra, hvad leder du efter, nævn dine tre bedste sider?

SLET!

Jeg klare mig fint uden en mand! - Det har iøvrigt været min faste sætning hver gang jeg er blevet single.

I en periode jokede jeg med, at jeg sikkert ville blive den eneste mor til reagensglas børn i min omgangskreds.

Ingen har gjort det endnu, så det kan vel stadig nås?

Men måske er det værd at vente på Mr. Right? Right?